Love og regler for traktorer og landbrugsmaskiner 2024 ny - Flipbook - Side 15
5. Maskinførerens ansvar
Lav hastighed og særligt hensyn
På grund af landbrugskøretøjers langsomme
fart og store bredde og længde skal maskinføreren udvise særlig agtpågivenhed og hensyn.
Det har man pligt til, og desuden hører det under godt landmandskab. Maskinføreren skal
holde så langt til højre som muligt, og trække
ind til siden, når der er plads, for at give biler
mulighed for at passere.
Det er maskinførerens pligt at holde spejle, lygter og reflekser rene. Ved kørsel mellem
gård og mark med eksempelvis gylle kan det
anbefales at have en spand vand med en børste stående ved gyllebeholderen. Man skal sørge for at vaske spejle, lygter, reflekser og ruder
ofte.
Hvis maskinføreren kan se overhalende biler, og bilerne kan se gyllevognens blinklys, lygter og reflekser, reduceres risikoen fxvenstresvingsulykker, hvor en overhalende bil
overser en traktor, der drejer til venstre.
Uanset hvem, der har ansvaret for ulykken,
kan alle implicerede blive påvirket af følgerne.
Passagerer
I godkendte og i ikke godkendte, ikke registrerede traktorer er det er kun tilladt at have en
passager med i traktoren (eller motorredskabet), hvis personen er nødvendig for det arbejde, som traktoren udfører. Eksempelvis kan
der ved hjemkørsel af bigballer lovligt tages en
medarbejder eller kollega med ud til en parkeret rendegraver, der skal læsse den påmonterede halmvogn.
I en registreret traktor må der gerne medbringes passagerer. Der må også foretages persontransport, der ikke relaterer sig til en arbejdssituation.
I alle tilfælde er det en forudsætning, at traktoren har et lukket førerhus og at passageren
kan anvises en sikker plads i førerhuset (ikke
nødvendigvis et sæde).
Forsikring
Traktorer og motorredskaber skal som minimum være ansvarsforsikret. Ansvarsforsikringen skal ud over traktoren dække de redskaber og vogne, der anvendes. Hvis en godkendt
traktor eller en ikke godkendt, ikke registreret
traktor anvendes ud over de lovmæssige be-
Foto: BioCover.
3.5 Gyllevogntog med SyreN-udstyr. Svovlsyren medbringes i det kollisionssikrede sikkerhedsbur i front.
15